Fysioterapeut Christian Langhorn på Klinik for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet med den skadede veteran Jacob Panton-Kristiansen

Fysioterapien på Rigshospitalet – et fast modtageberedskab

Print
Af Marie Tanggaard | 25/06/2014

Fysioterapeut Christian Langhorn har været ansat på Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi i tre og et halvt år. Han kaldes i daglig tale for ’soldaterfyssen’ og er en del af det faste modtageberedskab, der står klar, når udsendte soldater i internationale missioner ankommer til Rigshospitalet med svære fysiske skader.

Siden oktober 2010, hvor Christian Langhorn blev ansat, har de fysiske omgivelser i klinikken ændret sig markant. Med ansættelsen af en fysioterapeut for hjemvendte soldater fulgte samtidig en del træningsudstyr. Klinikken skulle indrettes til at rumme hjemvendte soldater med svære skader, og det var noget nyt for de fleste.

– Der var ikke mange rammer for mig, men devisen var, at jeg skulle optimere genoptræningen for hjemvendte soldater. Det havde jeg frie tøjler til at gøre, siger Christian Langhorn.

Da Christians første år i veteranstillingen var gået, sikrede regeringens veteranpolitik, at han kunne forsætte. Og 1. maj 2012 blev der ansat en fysioterapeut mere – Eva Krause.

En afdeling under udvikling

I starten af sin ansættelse havde Christian kun tre amputerede at behandle. Hans netværk skulle opbygges fra bunden og startskuddet til det blev et sportsseminar i Vejen arrangeret af Soldaterlegatet og Dansk Handicap Idræt-Forbund, hvor han lærte en masse nye ansigter at kende. Langsomt byggede han sin stilling op igennem kontakten til alle de sårede soldater, der ankom til Rigshospitalet.

I det sidste halvandet års tid er der sket et mindre skifte i patientklientellet på klinikken. I den periode er der ikke kommet nogen akut hjem fra Afghanistan. Til gengæld har klinikken fået rigtigt mange, der har henvendt sig tre-fem måneder efter, at de er kommet hjem med ondt i ryggen. Det kan fx være soldater, der har en fået en blast-skade i ryggen eller andre kamprelaterede skader. Samtidig har klinikken fået en håndfuld soldater fra søværnet, der er kommet til skade på piratjagt – og deres skader hører også ind under kamprelaterede skader.

Bred erfaring

Den store erfaring med flere forskellige slags skader betyder meget for kvaliteten af den behandling, som klinikken kan tilbyde.

– Når de rigtige personer ved, at Klinikken for Fysioterapi og Ergoterapi eksisterer og kender kriterierne for at komme ind og træne, bliver det godt. Det betyder rigtigt meget for kvaliteten af behandlingen, at der er et fast modtageberedskab for hjemvendte soldater med fysiske skader. Nu har vi ét sted, hvor ekspertisen er samlet. Hvis man blev behandlet flere steder i landet, ville behandlerne ofte ikke have set den form for skader før. Men i og med at vi gør det hele her, kommer der en vis grad af mønstergenkendelse hos patienterne for Eva Krause, kirurgerne og mig. Så det giver god mening at samle specialerne ét sted, for jo mere man ser, jo dygtigere bliver man, fortæller Christian Langhorn.

Private donationer baner vejen

Flere private fonde har støttet Christian Langhorns ansættelse og udstyret på Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi økonomisk for derved at bidrage til rehabiliteringen af hjemvendte skadede soldater. Det har medvirket til, at klinikken ser markant anderledes ud, end den gjorde for fire år siden.

–Tit så skal private donationer vise vejen for det offentlige. Man kan jo sige, at hvis det ikke havde været for donationen, var jeg ikke blevet ansat, og meget af vores nye udstyr var her ikke. Så herinde var det måske mest sparket fra fondene til at komme i gang som gjorde forskellen, fortæller Christian.

Fremtidsudsigterne for klinikken

Over 6000 danske soldater været udsendt på mission i Afghanistan. Langt størstedelen i den sydlige Helmand-provins, hvor otte års aktiv dansk krigsdeltagelse nu er slut. Det betyder, at der ikke længere ankommer så mange nye skadede soldater til Rigshospitalet. Spørgsmålet er så, hvad der skal ske med den oparbejde erfaring og ekspertise, der er opbygget på klinikken for ergo- og fysioterapi.

– Man kan sammenligne det lidt med et brandvæsen. For fem år siden blev Rigshospitalet og FSU (red. Forsvarets Sundhedstjeneste) taget lidt med bukserne nede. De var ikke rigtigt klar til at modtage sårede soldater. Nu er vi klar, vi har beredskabet, og vi har et set-up, der fungerer. Når der så kommer én ind, er vi alle klar med det samme. Lige som et brandvæsen, forklarer Christian Langhorn.

I andre lande som fx i Holland (Military Rehabilitation Center Aardenburg) og i England (Headly Court) har man valgt at lægge genoptræningsenhederne i landlige smukke omgivelser separat fra de store centrale hospitaler – altså modsat den danske model. Det betyder, at der er gode pladsforhold til træningsfaciliteterne.

– Det er en drøm for enhver fysioterapeut med så meget plads. Men i Danmark har man valgt at lægge det på Rigshospitalet, hvor man har alle de medicinske specialer. Her kan lægerne fra alle de respektive afdelinger være i kontakt med soldaterne – og det er en fordel. Til gengæld har man så de fysiske begrænsninger, som der nu er, siger Christian.

En anden sidegevinst ved den danske model er, at den erfaring, lægerne på samme hospital samler ved at operere og behandle de mange forskellige slags skader, soldaterne vender hjem med, kan bruges i behandlingen af andre patienter på Rigshospitalet. Den mulighed for vidensdeling er unik.

Et stående beredskab

At det er en god idé at have et samlet modtageapparat, der står klar til at modtage skadede soldater, bekræftes af oversergent Jacob Panton-Kristiansen, der er skadet soldat. Han blev beskudt, da han kravlede ud af sin kampvogn for at reparere bæltet den 31. januar 2012 på sin sidste planlagte patrulje under udsendelse i Afghanistan på hold 12. Jacob blev hårdt såret i skulder, lår- og underben og mistede så meget blod, at han besvimede, hans hjerte gik i stå og han måtte genoplives på felthospitalet. Det er den meget korte version af en historie om, hvordan han kæmpede for sit liv med kun en pistol, hvordan hans kammarater ikke vidste, at han blev beskudt, hvordan han gemte sig i bæltet på kampvognen, fik sig selv reddet op på kampvognen og fik beordret skytten til at skyde – hvorefter han overgav kommandoen og først der kunne modtage livreddende førstehjælp.

Oversergent og skadet soldat i Afghanistan, Jacob Panton-Kristiansen. Foto: Marie Tanggaard
Oversergent og skadet soldat i Afghanistan, Jacob Panton-Kristiansen.

– Det var meget overvældende at ankomme til Riget – til et fast modtageberedskab. Jeg følte mig meget beskyttet. Jeg kom nede fra felthospitalet, hvor man følte sig lidt som én blandt mange, og man lå mellem nogle afghanske krigere, sårede fanger og Taliban-soldater. Man er nærmest bange for at kalde på en sygeplejerske, fordi de har så travlt. Så kommer man hjem, og alle de her mennesker er der kun for dig, og jeg tænkte: ’Hold op, går alle de her mennesker så meget op i mig?’ Jeg var meget trygt ved det, meget beæret over det og lidt ydmyg over for det, fortæller Jacob.

En rød tråd

At gå fast hos Christian Langhorn har betydet, at Jacob og Christian har kunnet holde en rød tråd og én retning i behandlingen hele tiden. I starten gik det meget hurtigt med Jacobs genoptræning, men pludseligt ebbede fremskridtene lidt ud. Det er noget, mange skadede soldater kender til, og når det sker, oplever flere en følelse af nedtrykthed og modløshed.

– Så kan man godt gå lidt ned med flaget. Der var en dag, hvor jeg sagde til Christian: ’Nu gider jeg snart ikke mere. Jeg kan mærke, at vi ikke når nogen steder.’ Jeg var ret træt af det hele. Men så mindede han mig lige om, at da jeg kom hjem, kunne jeg ikke en gang bevæge mine ben til siden. Og se hvor jeg er nu! Jo, det var sgu egentlig rigtigt, ikke?, konstaterer Jacob.

At Jacob har haft Christian igennem hele forløbet har gjort, at de to har lært hinanden at kende på en sådan måde, at Christian er i stand til at hive Jacob op, når det er nødvendigt, hvis Jacob lige er lidt trist over det hele.

– Han kan lige give én et skulderklap og fortælle, at det går faktisk meget godt. Det havde været anderledes, hvis det havde været en ny fysioterapeut hver gang. Så havde jeg ikke været så tryg og nok haft en tendens til at give op – det gør jeg ikke nu, fastslår Jacob.

Klinik for Ergo- og Fysioterapi

Den 26. oktober 2010 blev udvidelsen af klinik for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet indviet af Soldaterlegatets protektor H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen.
Donationen bestod i nye moderne træningsmaskiner og mere personel til klinikken, så Rigshospitalet nu bedre kunne imødekomme de ergo- og fysioterapeutiske krav, som de unge fysisk veltrænede veteraner stiller til Rigshospitalets faciliteter.
Donationen til en samlet værdi på cirka 1,8 mio. kroner indebar:

  • Indkøb af nyt udstyr til gymnastiksalen i fysioterapien på Rigshospitalet.
  • Indkøb af nyt udstyr til ergoterapien på Rigshospitalet, herunder en særlig arbejdssimulator med forskellige træningsfunktioner, der er fysisk placeret i Ergoterapien. Arbejdssimulatoren kan give et mere sikkert billede af, om den sårede soldat er i stand til at genoptage sit arbejde og på hvilket niveau.
  • Et projektårsværk for en fysioterapeut, der skal fokusere på genoptræning af fysisk skadede soldater samt indsamling af viden.

Rehabiliteringen af krigsveteraner på klinikken er blevet realiseret med støtte fra Bevica Fonden og Soldaterlegatet for 1,8 millioner kroner.