Efter at Kristian vendte hjem fra udsendelse i 1994 fik han det gradvist værre og værre, og han druknede sig i alkohol og for meget arbejde. Først da han i 2015 kom i behandling for PTSD og senere deltager i projektet ‘Vejen til et godt hverdagsliv’ under Handicapidrættens Videnscenter, finder han ud af, hvorfor han har det dårligt, og hvordan han kan finde tilbage til at få mere ro og livsglæde.
Hør interview med Kristian her:
-Jeg brød fuldstændigt sammen. Jeg havde gået og gemt på min hemmelighed i over 20 år, og det var en kæmpe befrielse endelig at sige det til nogen, fortæller Kristian om den forårsdag i 2015, hvor hans far kom og hentede ham i sin bil. Han kørte Kristian ned på Bådehavnen i Aalborg, købte en is til dem og sagde, at der var noget, de skulle snakke om.
Hemmeligheden var de voldsomme hændelser, Kristian var ude for under sin udsendelse til Bosnien i 1994. Hændelser, som ingen i Forsvaret nogensinde talte med ham om, og som har plaget ham lige siden. At hændelserne også førte til misbrug, fortalte han heller ikke nogen. At de førte til PTSD, vidste han ikke engang selv.
-Jeg flygtede i arbejde og arbejdede nærmest dobbelt tid for at få tankerne væk fra de minder og oplevelser, som jeg ikke havde nogen værktøjer til at håndtere. Sideløbende havde jeg et alkohol- og hashmisbrug, siger Kristian.
Følte sig unormal
I mange år dulmede Kristian tankemylderet ved at arbejde så meget som muligt. Men i 2012 blev hans stilling nedlagt, og han kunne ikke længere forsvinde ind i arbejdet.
-Jeg isolerede mig og var alvorligt handicappet socialt. Jeg selvmedicinerede endnu mere med alkohol og hash, og min hverdag var præget af misbrug, angst og dårlig samvittighed. Hvis jeg skulle til familiefødselsdag, blev jeg nødt til at have en promille for at fungere.
Kristian var ikke klar over, hvorfor han havde det sådan. Ingen havde nogensinde talt med ham om hændelserne under hans udsendelse, og han kendte ikke meget til PTSD.
-Det fik mig til at føle mig unormal. Jeg kunne ikke forstå de mærkelige tanker i mit hoved, og nogle gange var jeg ved at bilde mig selv ind, at jeg havde fået en hjerneblødning.
Da Kristian endelig får fortalt sin far det hele i 2015, kommer han i behandling på PTSD-klinikken i Aarhus, og senere på året kommer han med i Handicapidrættens Videnscenters projekt. Her bliver han tilknyttet konsulent Peter Due. Det blev et stort vendepunkt for ham.
Har genvundet troen på sig selv
-Jeg sidder jo bare og smiler, når jeg skal beskrive projektet. Jeg har fået mere ro og livsglæde, og vigtigst af alt kan jeg være i det offentlige rum igen. Jeg kan gå ned og handle, selv om der er mange mennesker. Jeg har endda været på Aalborg Stadion med 6000 andre mennesker uden at få et angsttilfælde.
Kristian oplever, at behandlingen og projektet har givet ham nogle værktøjer, som hjælper ham til at håndtere de situationer, han i mange år har isoleret sig fra.
-Jeg kan mærke mig selv på en helt anden måde. Når jeg får mærkelige tanker, ved jeg hvorfor, og i de fleste tilfælde kan jeg håndtere dem.
Kristian fremhæver især den støtte, han har fået fra Peter Due.
-Han har betydet umådeligt meget for mig. Jeg har åbnet mit liv for ham, og han er kommet tættere på mig, end jeg normalt lader nogen komme. Han har givet mig en tro på, at jeg er noget værd. Og jeg ved, at jeg altid er velkommen til at ringe til ham, hvis jeg får brug for en snak eller et råd.
Familien mærker forskellen
Kristian har også fået meget ud af fællesskabet med de andre veteraner i projektet.
-Det har gjort en kæmpe forskel, for det har betydet, at jeg pludselig følte mig normal. Den følelse har PTSD’en frataget mig i en lang periode.
Kristian er kommet i praktik hos en Ford-forhandler i Aalborg, hvor han to dage om ugen arbejder med at klargøre biler.
-Jeg elsker biler, og jeg elsker mit arbejde. Jeg håber virkelig, at jeg kan få lov at fortsætte herude. Jeg vil gerne deltage i samfundet, for jeg udvikler mig i samværet med andre. Mine kollegaer er meget omsorgsfulde, og min chef er god til at spørge, hvordan jeg har det, og til at holde igen, når jeg gerne vil op i tid. Han ved godt, at det skal gå stille og roligt.
Kristians familie har også mærket den udvikling, der er sket det seneste år. Han mener selv, at det især skyldes, at Peter Due har givet familien større forståelse for PTSD og Kristians måder at reagere på.
-Jeg mærker en tydelig forskel på, hvordan min familie opfører sig over for mig. Nu mærker jeg tryghed og støtte i stedet for angst. Og mine forældre siger, at det er dejligt endelig at mærke Kristian igen.
Artiklen er skrevet af Maja Sølvstrøm Jensen, Handicapidrættens Videnscenter
Projektet: ‘Vejen til et godt hverdagsliv’ skal støtte veteraner til en god hverdag og videre ind på arbejdsmarkedet. Initiativet er et samarbejde mellem Handicapidrættens Videnscenter, Soldaterlegatet, psykiatrien og Københavns Universitet.