Pilatesinstruktørerne Jojo Bowman og Jessie Lee instruerer Christian Richardson og Mark Peters.
Pilatesinstruktørerne Jojo Bowman og Jessie Lee instruerer Christian Richardson og Mark Peters.

Pilatesworkshop for soldater

Print
23/06/2014

Pilatesworkshop blev arrangeret af Soldaterlegatet og Den Kongelige Danske Ballets Fond onsdag den 8. september 2010 på Rigshospitalet.

Workshoppen var en succes og der deltog otte tilskadekomne soldater og syv fysioterapeuter fra henholdsvis Den Kgl. Ballet, Ortopædisk Klinik og Forsvarets Sundhedstjeneste i workshoppen, der i løbet af dagen blev besøgt af 35-40 læger, fysioterapeuter og andre med interesse i genoptræning.

Pilatesspecialisten Elizabeth Larkam var inviteret til at inspirere og demonstrere teknikker for soldater med fysiske skader. Elizabeth Larkam har arbejdet i mange år med soldater på både civile og militære hospitaler.

To fysisk skadede soldater deltog over sommeren i et pilotprojekt og opnåede i den forbindelse flotte resultater. En dobbelt benamputeret veteran har efter blot fem træningsgange kunnet undvære sin stok og mindsket den rygsmerterne, protesebrugen har forårsaget. Udover pilates positive effekt på fysisk skadede soldater, har forskning i USA vist indikationer på, at rygmarvs- og hjerneskadede ligeledes kan drage nytte af pilatestræningsformer.

Workshoppen var tiltænkt alle fysisk skadede soldater samt fysioterapeuter ansat ved Forsvaret eller Rigshospitalet. Læger og andre interesserede var også velkomne.

Netop pilates er en meget benyttet træningsform af balletdansere, som også ofte skal genoptræne efter fysiske skader. Træningsformen er enestående til genoptræning, idet dens fokus ligger på smidighed og kropsbalance og herved med fordel kan kombineres med styrketræning.