Viden om Veteraner 2018

Print
Af Marie Tanggaard | 30/04/2018

På Veterancentrets konference i Vingsted den 25. april mødtes 280 deltagere, der alle er aktører på veteranområdet for at lytte og debattere. Emner som netværkets betydning, behandlingsmuligheder, forebyggelse og veteranfamiliers ressourcer var på tavlen.

Dagen blev skudt i gang i plenum med fokus på veteranen som ressource og oplæg om, hvordan man kan styrke soldaten og udnytte dennes kompetencer i det civile erhvervsliv. Vejen fra militær til civil kan blandt andet styrkes igennem netværk og dannelse af nye fællesskaber. Dette aspekt blev efterfølgende behandlet på én af konferencens fire work shops ‘Netværkets betydning for veteranen’.

Fail fast – succeed sooner

Thomas Krohn, chef for den rådgivende rehabiliteringsenhed i Veterancentret åbnede work shoppen med at fortælle, hvordan mennesker begynder at organiserer sig, når der er flere end to-tre personer til stede sammen. Man begynder helt naturligt at danne hierarkier og netværk, og når sidstnævnte sker, er der forskellige forhold der er vigtige at huske, for at det skal lykkes:

  • Man skal tage udgangspunkt i det, der er
  • Tænke i andres egeninteresser
  • Gribe, anerkende, facilitere og give energi
  • Inddrage andre tidligt i processen: fail fast – succeed sooner
  • Lade resultatet blive noget andet end det, man måske forestillede sig

Oplægget blev fulgt op af Veterancentrets leder for den opsøgende rådgivningssektion, Peter Ellermann, der lagde ud med at understrege, hvor vigtigt det er at danne netværk for at indgå, at vi laver parallelindsatser på veteranområdet. Peter Ellermann fortalte, at der ofte sker det på områder i udvikling, såsom veteranområdet, at forskellige aktører får øje på hinanden og også på hinandens forskelligheder. På et tidpunkt begynder de at få øje på, at de kan sætte hinanden i spil og etablere et samarbejde. I den proces er det vigtigt at tilbyde sin hjælp, slette ressourcer af og sammen skabe sammenhæng og løsninger, der kan blive til et helhedsorienteret tilbud. Det er i den proces meget vigtigt at have respekt for hinandens tiltag og projekter.

-Sammen er vi stærke. Derfor skal vi skabe en sammenhængende indsats, hvor flere fagligheder er inkluderet og udadtil danner ét tilbud. Det kræver, at vi bygger på det, der er og arbejder med respekt udfra vores forskelligheder og byder ind med det, vi hver især er gode til, sagde Peter Ellermann.

Deltagerne på work shoppen blev herefter inddelt i grupper fordelt regionsvis, hvor de skulle debattere regionale netværk samt hvordan og hvad, de kan arbejde sammen om.

Familiens ressourcer

Næste temasession, som Soldaterlegatet deltog i, havde overskriften ’Veteranfamiliers ressourcer’.

-Seniorforsker fra VETC Anni Brit Sternhagen holdt oplæg om, hvordan pårørende til udsendte påvirkes og belastes under og efter udsendelse. Fx kan man se, at små børn får påvirket søvnmønster eller på anden måde bliver sat tilbage i udviklingsstadiet. Blandt andet ser man hos nogle små børn, at de stopper med at kravle eller at det faglige niveau hos de lidt større børn i skolen falder.

-I VETC har man lavet et Ph.d-studium af, hvordan familier udvikler strategier i deres hverdagsliv for at vedligeholde relationen over afstand. Derudover har hun undersøgt, hvordan veteranens partner oplever udsendelsen, og hvordan hun balancerer et almindeligt arbejdsliv med en mand, der er udsendt.

-Seniorforsker Mette Lausten fra VIVE har undersøgt børn af veteraner. De trives generelt godt og klarer sig godt i skolen, de taler meget sammen i deres familier og kan altid gå til deres forældre, som interesserer sig for børnenes skolegang. Børnene har  dog også flere konflikter med deres forældre, end børn generelt har, og de føler sig mere pressede i hverdagen. Børn af veteraner oplever, at de klarer sig bedre fagligt end deres jævnaldrende i skolen sammenlignet med andre børn. De er også mere artige; dvs. drikker og ryger mindre end andre børn. Børn af veteraner har ikke flere psykiske lidelser end deres jævnaldrende, men de yngste grupper (syv til 11-årige) har flere symptomer på dårlig psykisk trivsel. Når far har psykiske vanskeligheder, tegner der sig et lidt andet billede. (Definitionen på psykiske vanskeligheder er, at far enten har en psykiatrisk diagnose eller har fået udskrevet psykofarmaka på to recepter i træk på under et år.) Undersøgelsen vider, at de 11-årige børn har det sværere end andre børn af veteraner. De føler sig også mere ensomme. Det samme er ikke gældende for de 15-årige. Men de reagerer til gengæld aggressivt mere end andre og har begået hærværk, truet med kniv eller tæv mere end deres jævnaldrende.

-Sidst i dagens session fortalte idrætskonsulent Anne Fritzner fra DIF Soldaterprojekt om de pårørendes rolle. DIF Soldaterprojekt arrangerer idrætstilbud, aktiviteter og camps for veteraner og veteranfamilier. Anne Fritzner fremlagde begrebet et ’udefinerbart tab’, som de pårørende ofte oplever, når udsendte soldater kommer hjem og er syge. Han er der, men er der alligevel ikke. Det bliver en sorg over et tab, man ikke rigtigt kan sætte ord på. Hun fremlagde desuden noget af det feedback, projektet får fra veteraner, der deltager i aktiviteterne. Veteranerne siger selv, at projektet skaber tryghed, frihed og samvær. Tryg ramme, frihed til at trække sig og samvær med ligesindede, hvor idræt er rammen. Afslutningsvis viste Anne Fritzner et videointerview med veteranen Mikkel Schaumann, der sammen med sin kone og tre børn har deltaget på flere familiecamps og som i dag er begyndt til bueskydning i en lokal forening sammen med sin søn:

Se interview med Mikkel Schaumann her: