Veteraner i det faggrønne

Skovskolen i Nødebo i Nordsjælland tog i slutningen af 2015 initiativ til et projekt målrettet skadede veteraner med henblik på arbejde eller uddannelse i det grønne fagområde.

‘Veteraner i det faggrønne’ var et uddannelses- og beskæftigelsesafklarende pilotprojekt på 10 uger med opstart i marts 2016 henvendt til veteraner, der var faldet ud af arbejds- eller uddannelsesområdet grundet sociale eller helbredsmæssige grunde. Projektet havde til hensigt at genopbygge den tabte kampkraft gennem uddannelse og brobygning til arbejde i de grønne fagområder samt personlig og faglig udvikling.

Undervejs i projektet blev deltagerne undervist i alt fra basis friluftsliv, overnatning i det fri, mad over bål til certificeringer inden for motorsav, kajak, klatring og i at bygge et shelter.

Tryghed i naturen

Niels Overgaard Blok, der udarbejdede projektet, er fagkonsulent og Master i Friluftsliv ved Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Skovskolen ved Københavns Universitet og har desuden en baggrund i forsvaret. Han tog initiativ til projektet, fordi han mener, at naturen er et godt sted for skadede veteraner at få styrket deres kompetencer med henblik på at vende tilbage til et arbejdsliv.

-Der er forskningsmæssige beviser på, at naturen er et godt sted for veteraner at være. Det begrunder vi i, at soldater har en baggrund i en kærlighed til det grønne og en naturlig tilgang til den. Og vi ved alle sammen, at skal vi udvikle os og finde nye veje i vores liv, så kan vi godt lide, at det foregår i noget, vi føler os trygge i i forvejen, fortæller Niels Overgaard Blok.

Hvem deltog:

For at deltage skulle man have været udsendt i en international mission samt være motiveret for at se sig selv arbejde eller uddanne sig i det faggrønne område. Man måtte ikke være i fast arbejde eller være i gang med en uddannelse. Deltageren kunne for nyligt være hjemkommet fra udsendelse eller fratrådt en stilling i forsvaret.

Se film om veteranen Paws deltagelse i projektet:

vimeo.com/327297533

Hør interview med Niels Overgaard Blok:

Se vores Youtube-kanal: Soldaterlegatet

Krigsdans

Krigsdans

Soldaterlegatet har støttet Marie Suul Brobakkes dokumentarfilm Krigsdans (2017), hvor man følger tre veteraner og Det Kongelige Teater i opsætningen af forestillingen I Føling (2015).

læs mere