Peter Højland, bestyrelsesformand i Soldaterlegatet. Foto: RJ Molloy

Debat: Der er behov for politisk handling!

Print
Af Marie Tanggaard | 03/03/2020

‘Her seks år efter at særloven blev indført, står vi stadig med det samme problem: Der er veteraner, som vender hjem fra mission og udvikler PTSD som følge af missionen men som ikke får anerkendt deres sygdom som arbejdsskade. Hverken særloven fra 2014 eller veteranpakken fra 2017 har ændret på denne kendsgerning, skriver Peter Højland i ‘Debat’ på Altinget.dk.

Siden 2018, hvor veteranpakken ‘Tryghed for veteraner’ trådte i kraft, har bare 8 af 133 veteraner fået erstatning ud fra de nye regler om en ekstra speciallægevurdering. Her to år efter regeringens initiativ viser tallene meget tydeligt, at initiativet ingen virkning har haft. Der er derfor behov for politisk handling, så soldater, der vender hjem fra mission med psykiske traumer, kan få anerkendt deres PTSD som en arbejdsskade.

Siden 2012 har Soldaterlegatet, juridiske eksperter og soldaternes fagforeninger gentagne gange gjort skiftende beskæftigelsesministre opmærksom på, at arbejdsskademyndighederne ikke behandler veteranernes anmeldte psykiske arbejdsskader grundigt nok og bruger forkerte bevisvurderinger.

I 2014 indførte et flertal bestående af alle partier en særlov, der lempede dokumentationskravet og dermed gav flere veteraner mulighed for at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade.

Stadig samme problem seks år efter

Men her, seks år efter, står vi stadig med det samme problem: Der er veteraner, som vender hjem fra mission og udvikler PTSD som følge af missionen, men som ikke får anerkendt deres sygdom som arbejdsskade. Hverken særloven fra 2014 eller veteranpakken fra 2017 har ændret på denne kendsgerning.

Det skal fremhæves, at samtlige sager handler om veteraner, som af en eller flere speciallæger har fået diagnosen PTSD som følge af deres udsendelse. Læge- og socialfagligheder er i disse sager enige om, at der er tale om krigstrauma, mens arbejdsskademyndighederne bruger alle mulige søforklaringer for at afvise de lægelige diagnoser.

På ovenstående baggrund iværksatte Soldaterlegatet derfor, i samarbejde med fagforeningerne Hærens Konstabel- Og Korporalforening (HKKF), Centralforeningen for Stampersonel (CS) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) samt juridiske samarbejdspartnere, en omfattende analyse af 693 veteransager. Analysen skulle afdække mønstrene i myndighedernes sagsbehandling.

Indfør omvendt bevisbyrde

Blandt sagerne var 182 afslag, hvoraf 45 sager blev underkastet en grundig juridisk analyse. Rapporten fra denne analyse, foretaget af professor Andreas Bloch Ehlers, rejser alvorlig kritik mod arbejdsskademyndighedernes sagsbehandling og bevisvurderinger.

De fejl, professoren identificerer i rapporten, er så mange og så alvorlige, at rapportens resultater kun tillader én konklusion:

Særloven skal opdateres med en simpel formodningsregel, der betyder, at man i alle sager om anerkendelse vender bevisbyrden, så det pålægges myndigheden at sandsynliggøre, at veteranens psykiske lidelse er opstået af andre årsager end udsendelsen – forudsat, at der foreligger en speciallægeerklæring, der siger, at veteranen har PTSD efter udsendelse.

En sådan omvendt bevisbyrde ses i øvrigt mange andre steder inden for erstatningsretten. Dernæst skal alle afviste sager genoptages.

Unødigt lange sagsforløb

Dette skylder vi som samfund vores veteraner, der på folketingsbeslutning sendes ud til verdens brændpunkter, hvor de sætter liv, lemmer og psykisk helbred på spil for Danmark.

Vi bør minde os selv om, at denne nødvendige kamp for retfærdighed til veteranerne udkæmpes på ryggen af netop de tilskadekomne veteraner, der trækkes gennem unødigt lange sagsforløb, som tærer på deres i forvejen belastede psyke. Derfor opfordrer Soldaterlegatet til politisk handling!

Bragt i Altinget.dk den 2. marts 2020