I starten blev familien ikke inddraget i behandlingen, men det burde være sket fra start, mener familien i dag.
Piet Funder Svendsen, veteran med en udsendelse bag sig, vurderer, at han over 15 år har modtaget 350 psykologtimer som behandling efter sin udsendelse. Hans hustru var i de første mange år ikke involveret i behandlingen, men det burde hun have været, mener han.
”Jeg synes, at man helt fra starten skal få hustruen, ægtefællen eller ens tætte pårørende indover, for det, tror jeg, man får meget større effekt med,” siger Piet Funder Svendsen.
For hustruen Svandis Funder Svendsen har hendes mands psykiske skade været en uventet og stor belastning.
”Det, jeg havde forestillet mig, ville være det værste, der ville ske, når han blev udsendt, var, at han blev slået ihjel. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det værste faktisk ville være, at han kom tilbage så psykisk skadet, som han var.”
Hustru udviklede stresssymptomer
Hendes mand kunne ifølge ham selv både være hidsig og opfarende, og han anerkender, at det var svært for hans hustru at læse de tegn, der måtte være på hans skiftende sindstilstand.
”I princippet var jeg altid i en krigssituation, fordi jeg skulle være opmærksom på alt, der foregik omkring mig for at håndtere ham. Jeg fik konstateret en belastningsreaktion efter at have levet i så mange år i konstant pres og stress. Og jeg har udviklet de samme symptomer som min mand.”
På et tidspunkt kom Svandis Funder Svendsen så langt ud i en depression, at hun allermest bare havde lyst til at forsvinde. Hun kunne godt have ønsket sig mere hjælp.
”Jeg synes ikke, der har været den store hjælp at hente. De første år var der psykologhjælp til ham, og der var ikke rigtig noget til os pårørende. Så har vi jo Veterancentret, som har fået en familieenhed. Det fungerer ikke helt så fantastisk. Vi savner rigtig meget psykologhjælp til børn for eksempel.”
I Veterancentrets Familieenhed er leder Marc Krabbe-Sørensen fuldt opmærksom på, at det ikke kun er soldaten, men hele familien, der bliver berørt, når en soldat udsendes. Han påpeger, at det ikke er nyt at Veterancentret tilbyder hjælp og støtte til veteranfamilier, og at støtten er intensiveret og målrettet i de seneste tre år med oprettelse af familieenheden.
”Men det er korrekt, at vi ikke har mulighed for at tilbyde psykologsamtaler til børn af veteraner. Til gengæld har vi ansat i alt ti børne- og ungerådgivere, der tilbyder specialiseret rådgivning, støtte og vejledning til veteranfamilier og deres børn, og det har vi gode erfaringer med,” siger Marc Krabbe-Sørensen
Traumer breder sig som ringe i vandet
Ifølge Anne-Line Ussing, der på Strynø leder et naturretreat for veteraner, er det vigtigt at få familien med ind i behandlingen på et så tidligt tidspunkt som muligt.
Hun peger på, at veteranerne er trænet til at være udadreagerende og reagere på det, som de føler angst for, og det kan sagtens være hustruen eller nogle børn, der fremkalder veteranens angst.
”Desværre kan nogle børn så blive angrebet verbalt eller fysisk. Det er godt nok ulykkeligt at se de skæbner, og hvordan traumer spreder sig som ringe i vandet til resten af de pårørende. Det positive er så, at de positive ringe jo også breder sig i vandet, hvor du har en veteran, der bliver stablet på benene, står stærkere, og pludselig er til at regne med for sin familie, ” siger Anne-Line Ussing.
Fik sin gamle mand tilbage
For Svandis Funder Svendsen og hendes familie har de positive ringe også spredt sig:
”Min mand har ikke så mange anfald mere, og han kan meget mere i dag, end han kunne få et år siden eller to år siden. Og lige pludselig, så var det min gamle mand, der kom tilbage. ”
”Det var dét værd at kæmpe i alle de her år,” siger Svandis Funder Svendsen.
Se videoen med familien og dem omkring den her:
Se VIVE-rapporten, som dokumenterer, at hele familien lider, når veteranen er udsendt.