Positiv kurs, men plads til forbedringer

Flere veteraner får erstatning, færre søger støtte, og forståelsen for tidligere udsendtes særlige behov vokser i kommunerne. Men en del har stadig brug for en hånd i ryggen.

Soldaterlegatets bestyrelsesformand gjorde status på årsmødet i København.

Mange veteraner må kæmpe en hård kamp for at få arbejdsskadeerstatning for deres psykiske skader efter endt udsendelse. Og selv efter at have modtaget afslag skal man ikke nødvendigvis give op.

På Soldaterlegatets 14. årsmøde – i Danske Banks smukke kuppelsal i Laksegade – var fanden ikke løs, men dog på spil. For det viser sig, at i 44 procent af de sager, som Soldaterlegatet støtter, bliver myndighedernes oprindelige afgørelse omstødt, og tendensen peger i retning mod en endnu større andel, kundgjorde Soldaterlegatets bestyrelsesformand, Peter Højland.

“At op imod halvdelen af arbejdsskadesagerne omstødes, kan man ikke være tjent med i et retssamfund. Myndighederne fortsætter med at lægge forkerte beviser til grund,” sagde Peter Højland, der samtidig slog til lyd for, at man vender bevisbyrden, så det bliver myndighedernes opgave at bevise, at psykiske skader ikke skyldes traumatiserende oplevelser under udsendelse.

Bestyrelsesformand Peter Højland fremlægger årsberetning 2022.


Peter Højland kritiserede desuden myndighederne for at være for længe om at implementere de internationale diagnosekriterier på området, som kunne give lettere adgang til erstatning.

“At myndighederne mener, at det skal tage 4-5 år er helt uforståeligt,” sagde han.

Behandlingen af veteranernes arbejdsskadesager er som en del af regeringsgrundlaget flyttet fra beskæftigelsesministeriet til forsvarsministeriet.

“Hvilken betydning, det får, er endnu uklart,” sagde Peter Højland.


Færre ansøgninger om støtte

Antallet af ansøgninger til Soldaterlegatet er støt faldende. I 2022 ansøgte 168 om støtte fra alt fra retshjælp til medicin. En million kroner gik sidste år til retshjælp, mens 30.000 kroner gik til medicinstøtte, hvilket er det laveste beløb nogensinde og under en tiendedel af beløbet, da det var højest. Formanden glædede sig over både færre ansøgninger og mindre medicinstøtte, som han tog som et udtryk for, at veteranerne generelt har nemmere adgang til de offentlige støttetilbud end tidligere.

I løbet af Soldaterlegatets 14 års levetid er antallet af veterankoordinatorer i kommunerne vokset eksplosivt til i dag 64. Peter Højland tog det som et tegn på, at der er en voksende opmærksomhed om veteranernes særlige problemstillinger.

“Vi er kommet rigtig langt. Der var nul, da vi startede,” bemærkede han, men tilføjede, at der stadig er mange kommuner, der ikke har styr på, hvad veteraner har krav på,” sagde han.


Breve stresser

Der er med andre ord stadig brug for støtte, ikke mindst til økonomisk rådgivning, som Lena Vestergaard og Søren Meldgaard Petersen gjorde status over efter næsten 13 års indsats rundt om i landet.

“Før vi fik e-boks, kunne vi godt komme hjem fra første besøg hos en veteran med to bæreposer fyldt med uåbnede konvolutter,” fortalte Søren Meldgaard Petersen, der efterlyste en løsning på en af de helt store udfordringer for veteranernes økonomiske overblik.

Økonomisk rådgiver Søren Meldgaard fortæller om økonomisk rådgivning i Soldaterlegatet fra 2011-2022.

Meget illustrativt gennemgik han sagen for en unavngiven veteran. En mareridtsagtig flodbølge af breve fra Skat og Udbetaling Danmark, som det ene øjeblik udbetalte store beløb, for det næste at kræve tilsvarende beløb betalt tilbage. Udbetalingerne har betydning for skatteansættelsen, og skatteansættelsen har betydning for udbetalingerne, så selv en dreven økonomisk rådgiver kan få sved på panden af at skulle overskue scenariet.

“Og er der noget, der kan stresse en veteran, så er det breve i e-boks. Hvis der er nogen til stede, der har en løsning på dette problem, så må man meget gerne bringe det videre,” sagde Søren Meldgaard Petersen.

Opgaven med at skabe økonomisk overblik for veteranerne er overgået fra Soldaterlegatet til KFUM soldatermission, hvortil rådgiveren Lena Vestergaard er skiftet.

Hun kunne fortælle, at hun hver eneste måned rejser rundt til 10-12 steder i Danmark for at stå til rådighed for veteranerne, som hun fortsat i nogle tilfælde besøger i eget hjem, som ofte er det bedste sted at mødes. For selvom stadigt flere veteraner møder op som aftalt, så er der ingen garanti.

“Udeblivelser kommer vi bare ikke udenom, når vi taler veteraner,” sagde hun.

Økonomisk rådgiver Lena Vestergaard er blevet ansat i KFUMs Soldatermission, der har fået overdraget opgaven med økonomisk rådgivning fra Soldaterlegatet.


Men udeblivelser fra møder er en mindre detalje, når talen er om partnerskabet ’På vej mod en god hverdag’, som støtter veteraners overgang fra behandling i psykiatrien til et liv med fod under eget bord.


Partnerskab skaber positive forandringer

Samarbejdet mellem Veterancentrets opsøgende rådgivere og Videncenter om Handicaps 360-graders konsulenter fortalte de respektive ledere Christian F. Wiggers og Dorte Nørregaard om.

Hver tiende veteran får en psykiatrisk diagnose efter udsendelse, viste VIVEs store undersøgelse ’Hjemvendte soldater’ for nylig. Nogle rammes hårdt af psykisk sygdom og har behov for hjælp, når hverdagen bliver for uoverskuelig

Det kan være praktisk hjælp til at rydde op i en forhave eller et hjem, der er sandet fuldstændig til, men der kan også være tale om hjælp til at gelejde den enkelte veteran igennem systemet. Partnerskabet kan eksempelvis trække på en ansat psykiatrikoordinator, og hjælpen bliver taget godt imod, kunne Dorte Nørregaard berette.

Christian F. Wiggers fra Veterancentret og Dorte Nørregaard fra Videnscenter om Handicap.


”90 procent siger, at den hjælp, vi yder, skaber positive forandringer og giver mere mod på livet,” fortalte Dorte Nørregaard.

De to primusmotorer noterede, at der kan være stor forskel på, hvordan det psykiatriske system tackler behandlingen. Nogle steder er man god til at tage den enkelte veteran under armen og sikre hjælpen hele vejen rundt om veteranen.

”Andre steder er man primært optaget af medicinsk behandling og ikke så meget andet,” sagde Dorte Nørregaard og lod ikke megen tvivl tilbage om, hvilken model, hun mente var at foretrække.