Invitation til frivillige – Veterankonference 2016

Print
Af Marie Tanggaard | 12/10/2016

Den 29. november vil vi gerne invitere alle frivillige, der bruger tid og ressourcer på at støtte veteraner og pårørende, til at deltage i Veterankonference 2016. Formålet med dagen – De Kompetente Frivillige – er overordnet, at deltagerne skal forholde sig til begrebet ‘Frivillighed’ og sammen undersøge udfordringer i samarbejdet mellem frivillige, offentlige og private aktører.

Konferencen afholdes i et samarbejde mellem Forsvarets Veterancenter, Region Midtjylland, DIF Soldaterprojekt og Soldaterlegatet med det formål at undersøge, hvordan vi samlet set kan løfte indsatsen på veteranområdet – frivillige og fagprofessionelle i fællesskab.

Vi ønsker at invitere alle frivillige til en spændende dag, hvor der vil blive sat fokus på, hvordan frivillige bedst muligt ser sig selv indgå som en kompetent ressource i arbejdet med Danmarks veteraner.

Læs mere i invitationen og tilmeld dig konferencen via dette link

Veterankonference 2016

Konferencen afholdes over to dage. Dag 1 er henvendt til fagpersoner og på dag 2, inviteres alle frivillige kræfter med. Det overordnede spørgsmål for hele konferencen  er at undersøge, hvordan vi samlet set kan løfte indsatsen på veteranområdet – frivillige og fagprofessionelle i fællesskab. Målet er at ende op med nogle konkrete og praktiske tiltag, der allerede dagen efter konferencen kan sættes i værk med det sigte at etablere det bedste fundament for en fremtid og et solidt fodfæste efter forsvaret – uanset baggrund og situation.

Fakta

  • Sted: Hotel Nyborg Strand
  • Dato og tid: Tirsdag den 29. november fra kl. 08.30 – 17.00
  • Prisen for at deltage er 250 kr. inkl. mad og drikke.
  • Ønsker du at overnatte fra mandag til tirsdag, kan vi henvise til Hotel Hesselet. Booking sker billigst via www.booking.com.

For yderligere information: Se www.vk2016.dk

Kontakt de projektansvarlige: Ann-Christina Salquist på acs@soldaterlegatet.dk eller tlf. 23 29 76 04 Rune Oland på rol@dhif.dk eller tlf. 27 49 49 50