Der er stor forskel på, hvilken behandling veteraner med PTSD modtager. Behandlingen mangler kliniske retningslinjer, siger psykolog og leder af klinik for PTSD i Region Midtjylland.
Skrevet af Peter Ernstved Rasmussen/OLFI
Behandlingen af veteraner med PTSD kan være vidt forskellig, alt efter hvor i landet vedkommende modtager behandling. I øjeblikket eksisterer der tre højt specialiserede enheder, som er beliggende i regionerne Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. Men enhederne er for dårlige til at lære af hinanden og erfaringsudveksle, og samtidig savner området fælles retningslinjer. Det mener psykolog Annemarie Gottlieb, som er leder af Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Region Midtjylland.
-Vi er ikke gode nok til at lære af hinanden, og vi skal blive meget bedre. Vi skal monitorere og evaluere det arbejde, som vi laver på de tre centre, og vi skal formidle det. Og så har vi brug for, at der bliver lavet nogle kliniske retningslinjer for, hvad der er godt behandlingsarbejde af veteraner. Vi skal læse en masse forskning og sammenholde det med vores egne erfaringer for at finde den rette behandling, siger Annemarie Gottlieb.
Stor forskel på behandling af veteraner
I denne uge deltog hun sammen med omkring 300 andre fagfolk og frivillige på Veterankonferencen 2016 på Hotel Nyborg Strand. Her var der bred enighed om dette synspunkt, men ikke alle steder. Henrik Steen Andersen er psykiater og leder af Militærpsykiatrisk Ambulatorium på Rigshospitalet, som er et andet af de tre højt specialiserede centre.
Ifølge ham er der meget mere at hente ved at fokusere på rehabiliteringen af veteraner i kommunernes end på at forbedre den kliniske behandling af veteraner i de tre centre.
-Der er en helt exceptionelt stor forskel på, hvordan en meget dårlig veteran bliver behandlet i forskellige kommuner. Dér er der væsentligt større rum til forbedring. Det er rystende, hvor forskelligt veteraner bliver behandlet, sagde han tirsdag eftermiddag i den afsluttende paneldebat på Veterankonferencen.
Kritikken preller af
Den kritik preller lidt af på Søren Landkildehus, som er arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune og selv deltog i Veterankonferencen. Ifølge ham er der en lang række faktorer og barrierer, som vanskeliggør arbejdet ude i kommunerne.
Dels betyder reformen af førtidspensioner, at færre bliver tilkendt, hvilket efterlader et meget smalt råderum for kommunerne, som samtidig er bundet op på økonomi og proceskrav. Dels oplever sagsbehandlerne et pres, som får nogle til at brænde ud, fordi de ikke kan gøre det rigtige. Konsekvensen er nogle gange en hyppig udskiftning af sagsbehandlere, og dermed mister sagen kontinuitet.
-Det er omkostningsfrit at sige, at det er kommunernes skyld. Det interessante for kommunerne er at løse den pålagte opgave og samtidig gøre det med respekt for de mennesker, som vi er sat til at yde service til. Nogle gange går den ligning desværre ikke op, siger han.
Veterankoordinatorer bør i fokus
Annemarie Gottlieb fra PTSD klinikken i Aarhus er enig i, at kommunerne spiller en afhørende rolle i behandlingen af veteraner. Særligt bør man ifølge hende have større fokus på kommunernes veterankoordinatorer og overveje, om de skulle forankres et centralt sted eksempelvis i Forsvaret.
-Veterankoordinatorerne sidder i en position, hvor de har mulighed for at præge området rigtig meget. Men vi har brug for at blive skarpere på, hvad der er deres opgave. Jeg er klar over, at det er forskelligt fra kommune til kommune, og at mange kommuner mangler veterankoordinatorer. Men kunne man lede det arbejde fra centralt sted, så indsatsen blev mere kvalificeret, ville det være godt, siger hun.
Ikke nødvendigvis løsningen
Men veterankoordinatorer er ikke nødvendigvis den rette løsning, mener Søren Landkildehus fra Holstebro Kommune. Her har man helt bevidst fravalgt at have en veterankoordinator, fordi byen på grund af Jyske Dragonregiments placering i byen har over 750 veteraner.
-Der er så mange veteraner i Holstebro, at vi ikke vil have dem igennem en flaskehals som en koordinator. Vi skal alle kunne møde dem kompetent. Så kan det godt være, at nogle skal være ambassadører, siger Søren Landkildehus.
Ifølge ham handler det derfor om, hvordan den enkelte borger bliver mødt af systemet.
-Det gør de ved den enkelte sagsbehandler. Hvis ikke vedkommende er kvalificeret til det, så har vi et problem. Men derfor ser vi selvfølgelig gerne på, hvordan vi kan samarbejde med de forskellige behandlingsklinikker, siger Søren Landkildehus.