Den tidligere militærsygeplejerske, Suzi Elena Apelgren har på baggrund af sin dagbog og kammeraters beretninger skrevet en bog om sin udsendelse med de fredsbevarende styrker i 1992 i Sarajevo. Med bogen i hånden møder hun i denne uge Forsvarsudvalget for at præsentere forslag til ændringer på veteranområdet.
I efteråret 1992 drog 142 danske soldater til det krigshærgede Sarajevo som de første af en lang række af danske fredsbevarende FN-soldater i Bosnien. Men der var ingen fred. Der var blodig borgerkrig! Soldaterne var unge, engagerede og ansvarlige, og de tog den humanitære opgave på sig;
at arbejde for at sikre fred og nødforsyninger til civilbefolkningen, velvidende at det kunne koste liv og førlighed.
De sagde ja til opgaven i forvisning om at deres bagland, de danske politikere og forsvarets ledelse, havde gjort et grundigt forarbejde og tog deres ansvar lige så højtideligt, som soldaterne gjorde. Ingen tvivlede på, at hvis noget gik galt, ville der være hjælp og støtte at hente. Suzi Elena Apelgrens beretning om sin tid i Sarajevo og tiden derefter vidner om, hvordan mange soldater efterfølgende ikke fik den hjælp, de havde behov for og måtte kæmpe med deres psykiske efterreaktioner alene.
Føler sig svigtet
Når hun sammen med to andre veteraner torsdag den 12. marts 2020 mødes med medlemmerne af Folketingets Forsvarsudvalg sker det med det formål at beskrive de følger og problemer, de efterfølgende har mødt og stadig møder. Især i forhold til behandlingen af deres arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. På mødet vil de tre veteraner præsentere politikerne for en liste af ting, som bør ændres på veteranområdet. Blandt andet at AES´s håndtering af veteransager bør revurderes og at en opdatering af særloven ville kunne løse en række nuværende problematikker.
-Jeg ville gerne bruge bogen til at informere Folketingets medlemmer om, hvilke forhold, vi dengang blev udsendt til og taget hjem under, så de bedre forstår, hvorfor mange af os har mén i dag. Det er vigtigt, at vores erfaringer bliver inddraget i den fremadrettede indsats, så vi sikrer at færrest muligt udsendte i tjeneste for Danmark får varige psykiske mén. Balkanveteranerne skal endelig have en tryg base for livet, mener Suzi Elena Apelgren.
Om forfatteren
Suzi Elena Apelgren er oprindeligt uddannet intensiv- og anæstesisygeplejerske og fungerede som militærsygeplejerske ved siden af sit civile job. Hun blev, på grund af sit store engagement i forsvaret, udtaget til at fungere som sygeplejerske på Hold 1, der blev sendt til den bosniske hovedstad i 1992. I 2017 fik hun diagnosen PTSD og hjælp til at takle hverdagen med en kronisk psykisk skade – 25 år efter sin udsendelse.
-Denne beretning er min virkelighed. Den er mine kammeraters virkelighed. Den er Danmarkshistorie. Vi blev sendt afsted, som de første danske soldater i krig siden 1864, af politikere og en hær, der på mange måder var lige så dårligt forberedt som dengang. Af et samfund, der var lige så dårligt forberedt som i 1864 på at tage imod os igen, når vi kom hjem, fortæller Suzi Lena Apelgren.
- Bogen bygger på Suzi Lena Apelgrens dagbog fra udsendelsen og beskriver hendes og soldaterkammeraternes oplevelser under udsendelsen og livet efter med PTSD. Den giver et indblik i, hvorfor udsendelsen fik så store konsekvenser for så mange af dem, og hvordan soldaternes skader bliver håndteret af det danske samfund. Bogen er udgivet på eget forlag og kan bestilles her: www.forlagetklithedegaarden.dk Der er 50 kr. i rabat til veteraner.
Skrevet af Marie Tanggaard