Kalenderen for Åben økonomisk rådgivning i 2021 ligger nu klar, så du kan se, hvilke soldaterhjem og veteranhjem, der tilbyder rådgivning, samt datoer for rådgivningen.
I Åben økonomisk rådgivning får du hjælp af uafhængige og dygtige fagfolk fra Uvildige.dk på KFUM’s soldaterhjem og flere af landets veteranhjem. De økonomiske rådgivere tager udgangspunkt i din situation efter princippet om hjælp til selvhjælp. Målet er, at du efter rådgivningsforløbet har bedre overblik og selv er i stand til at styre din økonomi i et godt samarbejde med eget pengeinstitut.
Du skal være skadet veteran for at benytte dette tilbud.
Rådgivningen foregår på soldaterhjemmene i Aalborg, Fredericia, Holstebro, Varde, Høvelte og Slagelse samt på veteranhjemmet i Aarhus, Odense og København. På disse steder medvirker tovholdere, som kan hjælpe dig med at følge op på de aftaler, der indgås under rådgivningen.
Åben økonomisk rådgivning er et samarbejde mellem KFUM Soldatermission, Danske Veteranhjem, Uvildige og Soldaterlegatet.
Du finder kalenderen for 2021 med datoerne for rådgivning her.
Skrevet af Charlotte Bækdahl