Oplevelsesklubber for veteraner  

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) i Vejle og Odense tilbyder i samarbejde med Red Barnet oplevelsesklubber i naturen for PTSD-ramte veteraner og deres familier. Aktiviteterne i grønne omgivelser styrker deltagernes trivsel og generelle livssituation.

Oplevelsesklubberne er en del af projektet ’Ud af krigens skygge’, der henvender sig til både flygtninge og veteraner. De første klubber blev etableret i 2011 som et pilotprojekt, der skulle undersøge mulighederne for at bruge naturen til rehabiliterende sociale indsatser for børn og forældre i traumatiserede flygtningefamilier. I 2016 blev projektet udvidet til veteranfamilier, der fik tilbudt at deltage i lejre og en-dagsture tilrettelagt med hensyntagen til familiernes livssituationer. Formålet med oplevelserne er at se på naturens muligheder for at styrke de deltagende forældre og børns trivsel.

Veteranerne og deres familier bliver visiteret til projektet gennem ATT, hvis indgangsvinkel er, at når en far (eller mor) har PTSD, påvirker det hele familien. Hos ATT i Odense er socialrådgiver og psykoterapeut Elizh Maria Hansen bindeleddet mellem veteranerne og Red Barnets korps af frivillige.

-Jeg oplever ofte, at det er svært for de psykisk skadede veteraner at være den ægtemand eller far, de gerne vil være. Her kan naturen spille en vigtig rolle, idet den har en positiv indvirken på psyken, fortæller Elizh Maria Hansen.

Oplevelsesklubberne er faciliteret af erfarne frivillige og en behandler fra ATT, der er vant til at færdes i naturen og er uddannet til at kunne støtte både voksne og børn alt efter behov. En typisk dagsaktivitet kan være en tur i skoven ved en hytte med bålplads, hvor der er tid og mulighed for nærvær, afslapning og tryghed med naturen som ramme. De frivillige igangsætter nogle gode oplevelser for familien, og børnene ser deres forældre i nogle hyggelige rammer. Hele familien er kun med i det omfang de kan, og begyndelsen kan være svær for nogle familier.

-I opstartsfasen har det været svært at få veteranfamilierne til at møde op til oplevelserne. Når de så kommer, vil de ofte gerne trække sig og gå lidt væk. Men anden gang de kommer, går det bedre, siger Elizh Maria Hansen.

Energi med hjem

En af de veteranfamilier, der jævnligt deltager i oplevelsesklubberne er familien Schaumann. Josephine er ’veterankone’, som hun selv kalder sig, og gift med Mikkel, der har diagnosticeret PTSD efter en international udsendelse med Forsvaret. Mikkel er sygemeldt og er i jobprøvning på et varmekontor mens Josephine læser HF. Sammen har de tre børn: Kian på 11 år, Marcus på 8 år og Penelope på 2 år.

I sommer deltog de på en uges intensiv sommerlejr på Trente Mølle ved Faaborg på Fyn. Her fik familien tid til at koncentrere sig om hinanden og lægge dagligdagsopgaverne væk for en tid. Josephine og Mikkel kunne nyde hinanden og børnene og bruge energien på at få en god oplevelse sammen.

-Sommerlejren gav os meget energi og noget ekstra overskud til også at være sammen, da vi kom hjem. I dagligdagen har vi ofte dårlig samvittighed over ikke at gøre nok med ungerne, og når Mikkel trækker sig, er det mig, der står med ansvaret alene. Men da vi var på lejr, fik Mikkel mere energi, som han kunne tage med hjem, fordi han har fået hvilet ind i mellem aktiviteterne, fortæller Josephine.

Når familien Schaumann er på tur med oplevelsesklubben foregår det altid i naturen, hvor der er plads til at trække sig og mulighed for en lave en masse friluftsaktiviteter med børnene. Der bliver lavet bål, redet på heste, malet på sten, lavet mad og meget mere. Familien har været en del af tilbuddet til familier med en PTSD-skadet forælder i halvandet år og har kun meldt afbud tre gange til de månedlige aktiviteter.

-Vi kommer, fordi det er sjovt og rart at komme ude blandt nogle, der har den samme baggrund. Her skal vi ikke forklare for nogen, hvad PTSD er for en mærkelig størrelse. De fleste ved, hvad man kæmper med, og der er ikke noget, vi skal undskylde. Vi er der på lige vilkår alle sammen, siger Josephine.

Højt til loftet

I naturen får børnene mulighed for at opleve, at de ikke er alene om at have en far med PTSD. Især Josephine og Mikkels ældste søn Kian gør brug af at kunne tale med de frivillige og de andre børn om, at hans far kan blive sur og at hans psykiske tilstand påvirker alle i familien.

Josephine fortæller, hvordan hun kan mærke, at det er godt for alle i familien – og især Mikkel – at være i den friske luft. Det giver alle noget ’andet på kontoen’ at være væk fra husets fire vægge, og det bevirker, at de har lyst til at gentage oplevelsen i stedet for fx at tage til familiefest. Der er højt til loftet i det fri – modsat når der er mange mennesker i små rum, fortæller Josephine og fortsætter:

-Jeg synes, det har været rart at få luftet mine tanker og frustrationer til de andre koner og frivillige. Det er svært at sætte sig ind i for andre, der ikke er gift med en soldat – især i forhold til hans PTSD og til min afmagt over ikke at kunne gøre noget ved hans sygdom. Der har det været godt at tale med nogen, der ved, hvad jeg mener. De frivillige er meget interesserede og supergode til at spørge ind til, om der er noget, man har lyst til at snakke om. Men de accepterer også, hvis man ikke har lyst til at snakke, siger Josephine.

Hun kan nogle gange godt opleve, at venner og familie har berøringsangst og kun spørger til dem af høflighed, men det oplever hun ikke, at de frivillige gør.

Fællesskab i regnen

Lederen af den lejr, familien Schaumann var på i sommer, hedder Thomas Kåre Vinther og er frivillig hos Red Barnet. Han bekræfter, at naturen egner sig rigtig godt som mødested for veteranfamilier, fordi det er meget nemmere for dem at være sammen, når de har den fysiske frihed til at deltage eller trække sig fra aktiviteterne, som de vil.

Da Thomas arrangerede de første oplevelsesture, opdagede han hurtigt, at det var vigtigt, at der ikke var for mange deltagere og frivillige for ikke at overvælde familierne.

-Vi frivillige fik i begyndelsen desuden hurtig en fornemmelse af, at vi ikke skulle lave et alt for fastlagt program, når vi mødtes men derimod have et mere organisk program, der opstod hen ad vejen. Familierne skulle bare kunne møde op og se, hvad der skete, fortæller Thomas.

Red Barnets frivillige og en naturvejleder mødes typisk en lørdag ved 13-tiden med veteranfamilierne ved en spejderhytte, hvorfra de går ud i skov og ved vand for at kigge på frøer, fange krabber, save navneskilte eller lave snobrød over åben ild. Bålet er et fast omdrejningspunkt ved arrangementerne, fordi det ifølge Thomas skaber et naturligt samlingssted at snakke eller være stille ved sammen med de frivillige samtidig med, at det indbyder til hygge, madlavning og giver en speciel ro, når man kigger i det.

-Sammen med os oplever familierne at have et fristed og et fællesskab, hvor de kan samle noget håb og inspiration at tage med hjem. Børnene ser deres forældre klare ting i naturen, og det betyder meget for dem, kan man se. En lidt sjov detalje er desuden, at de bedste oplevelser har været dem, hvor det har regnet. Dér rykker vi tættere sammen, siger Thomas.

FAKTA

  • Projektet ’Ud af krigens skygge’ startede i 2011 og bruger natur og friluftsliv som ramme for at styrke børn og unge i traumatiserede familier. Oplevelsesklubben for PTSD-ramte veteranfamilier finder sted i naturen omkring Fredericia én gang om måneden ved spejderhytter og shelters. De frivillige står for planlægning og gennemførelse af aktiviteterne støttet af fagpersoner fra ATT og Red Barnet.
  • I øjeblikket er der seks faste veteranfamilier tilknyttet, som er visiteret fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Vejle og Odense. Men der er plads til flere familier.
  • For mere information: kontakt Eva Skytte, projektleder i Red Barnet på telefon 3524 8660 eller Elizh Maria Hansen, socialrådgiver og psykoterapeut, Afdeling for Traume og Torturoverlevere Odense på telefon 9944 4740 / e-mail: Elizh.Maria.Hansen@rsyd.dk.
  • Oplevelsesklubben for veteranfamilier drives med støtte fra satspuljemidlerne og Veteranpuljen.
  • Læs mere om Red Barnets naturaktiviteter her 

Skrevet af Marie Tanggaard