Veteraner venter flere år med at søge hjælp

Print
Af Marie Tanggaard | 28/11/2019

Markant flere veteraner med selvvurderede psykiske problemer får professionel hjælp. Imidlertid sker det for de fleste først 4 år efter deres udsendelse. Derfor er det vigtigt med en lang opfølgningsperiode for de soldater, der har behov for behandling. Det viser en undersøgelse foretaget af VIVE.

For en stor gruppe af veteraner i undersøgelsen er der gået mere end 4 år, fra de blev udsendt, til de havde den første kontakt med det psykiatriske sundhedssystem. For veteraner med større varige psykiske mén var medianen, at der gik 4,6 år mellem udsendelse og behandling. For veteraner med mindre varige psykiske mén var medianen hele 6,8 år. Perioden fra udsendelse til behandling er betydeligt længere, end hvad tidligere undersøgelser har vist. Det er relevant, da man ved, at nogle tilfælde af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) har en sen begyndelse.

Anbefalinger

Resultaterne understreger, hvor vigtigt det er at have en langsigtet tilgang til at identificere de soldater, der har behov for professionel psykisk hjælp. Der er også behov for en bredere og hyppigere screening og opfølgning for at sikre, at alle veteraner med psykiske problemer får tilstrækkelig og rettidig behandling.

Mange veteraner modtager hjælp mod psykiske problemer

Undersøgelsen viser, at 77 % af veteranerne med selvvurderede psykiske problemer modtog en form for behandling. Det er markant flere, end en tidligere amerikansk undersøgelse viste. Her var det mindre end halvdelen af ​​soldaterne med psykiske problemer, der fik professionel hjælp. Hvordan man definerer ’hjælp’ varierer imidlertid mellem undersøgelser. I undersøgelsen inkluderes kontakt med en militærpsykolog, men ser man bort fra kontakten til militærpsykologer, er andelen af veteraner, der ikke modtog nogen form for hjælp efter udsendelse, 52 %.

Veteraner involveret i kamphandlinger har mest kontakt med det psykiatriske system

Undersøgelsen viser desuden, at de veteraner, der har oplevet at blive såret i en kamphandling eller at se en kammerat dø, blive såret eller kommet til skade i højere grad har været i kontakt med det psykiatriske system. Det samme gør sig gældende, hvis veteranen har været udsendt på mere end én mission eller har været udsendt til Afghanistan. Flere undersøgelser har vist, at der en sammenhæng mellem at være involveret i kampsituationer og have efterfølgende kontakt med det psykiatriske system.

Kilde: VIVE

FAKTA

Det er et velkendt problem, at soldater, der har været udsendt til krigszoner, har større risiko for at få psykiske problemer efter deres hjemkomst. Tidligere undersøgelser har imidlertid vist, at mange veteraner, som oplever mentale helbredsproblemer, ikke søger hjælp til deres problemer. Disse undersøgelser bygger dog kun på selvrapporteret eller registerbaseret information eller kort opfølgning. For at imødegå disse mangler kombinerer man i undersøgelsen 434 veteraners selvrapporterede psykiske problemer med registerbaseret information, der giver op til 22 års opfølgning.
Formålet med denne tilgang er at:
– undersøge hvornår og hvor mange veteraner der får hjælp til psykiske problemer, fx fra en militærpsykolog eller med medicin mod psykiske sygdomme, efter at have været udsendt
– identificere tegn på hjælpsøgende adfærd hos veteraner med psykiske problemer.

Den videnskabelige artikel har været bragt i Nordic Journal Psychiatry. og kan hentes via linket her.