’Vi skal have indført omvendt bevisbyrde’

Print
Af Marie Tanggaard | 05/02/2020

Ved høringen om veteraners arbejdsskadesager på Christiansborg den 4. februar 2020 blev politikerne mødt med anbefalinger om, at alle afviste sager genoptages, og at bevisbyrden vendes, så det pålægges myndighederne at sandsynliggøre, at veteranens psykiske lidelse er opstået af andre årsager end udsendelsen.

Det stod klart efter høringen, at det nu er op til politikerne at gribe bolden og få ændret myndighedernes praksis, der betyder, at alt for mange veteraner får afvist deres sager om erstatning, selv om de har PTSD og har været udsat for belastninger under deres udsendelse.

Soldaterlegatet og fondens advokater anbefaler, at man opdaterer særloven med en simpel formodningsregel, dvs. at man i alle sager om anerkendelse vender bevisbyrden, så det pålægges myndigheden at sandsynliggøre, at veteranens psykiske lidelse er opstået af andre årsager end udsendelsen, når der foreligger en speciallægeerklæring der siger, at veteranen har PTSD efter udsendelse. En sådan omvendt bevisbyrde ses i øvrigt mange andre steder inden for erstatningsretten.

’Når en speciallæge siger, at man som soldat har været udsat for belastende ting, må man tro på det, og så må det være op til myndighederne, hvordan de vil argumentere imod lægens ord,’ sagde Mads Pramming efter høringen i Landstingssalen den 4. februar. Han er advokat og har repræsenteret de fleste veteranklagesager.

Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører for SF, sagde efter høringen, at hun vil holde beskæftigelsesministeren og forsvarsministeren op på, at der skal ske noget:

‘I SF synes vi, at idéen om at vende bevisbyrden er en overvejelse værd. Derfor vil vi nu forsætte dialogen med Soldaterlegatet og andre involverede. Men det er ikke nok. Vi skal også se på, hvordan myndighederne behandler sagerne, lød det fra Anne Valentina Berthelsen.

Specialelægeerklæringer bliver tilsidesat

Både Soldaterlegatet og soldaternes fagforeninger, HKKF, CS og HOD har i mange år påpeget problemer med, at alt for mange veteraner får afvist deres sager trods psykiske problemer efter udsendelse, og senest har den juridiske analyse af professor dr.jur. Andreas Bloch Ehlers dokumenteret, at myndighederne i flere tilfælde ikke handler efter gældende ret i sagsbehandlingen.

Ved høringen i Landstingssalen den 4. februar afviste både AES og Ankestyrelsen analysens alvorlige kritik. De mente, at myndighederne følger reglerne i afgørelser, selv om de tilsidesætter speciallægeerklæringer. De mente også, at de følger reglerne når de stiller strengere krav til de belastninger, soldaten skal have været ude for og strengere krav til beviset for den tidsmæssige sammenhæng – på trods af, at analysen viser, at der ikke er hjemmel til det.
AES medgav, at kommunikationen kunne blive bedre.

Soldaterlegatets formand Peter Højland konkluderede ved høringen:

’Her seks år efter særlovens ikrafttræden står vi stadig med det samme problem: der er veteraner som vender hjem fra mission og udvikler PTSD som følge af den, men som ikke får anerkendt deres sygdom som arbejdsskade! Hverken særloven fra 2014 eller veteranpakken fra 2017 har ændret på denne kendsgerning,’ sagde Peter Højland.

Soldaterlegatet mener:
Fonden opfordrer til politisk handling. Alle afviste sager skal genoptages, bevisbyrden skal vendes og tidskriteriet skal lempes. Soldaterlegatet og dens juridiske eksperter vil gerne bidrage til arbejdet og håber, at politikerne vil forfølge sagen og videreføre den gode dialog.

Se et kort sammendrag af høringen her:

Tak til SF og forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen for at facilitere høringen den 4. februar 2020 på Christiansborg. Og tak til Enhedslisten Eva Flyvholm for engagementet.