Forskningsdirektør Torben Tranæs, VIVE, i samtale med chefpsykolog Anders Korsgaard på den velbesøgte konference i Moltkes Palæ i København.

VIVE fremlagde stor veteranundersøgelse på konference

Print
Af Ib Keld Jensen | 11/10/2022

Det psykiske helbred hos 27.500 soldater er gransket i stort forskningsprojekt. Familierne lider, når far har været i kamp, og dobbelt så mange får psykiatrisk diagnose som ved seneste undersøgelse.

Det har ofte store konsekvenser for familien, når far som udsendt har været eksponeret for kamphandlinger. Dertil kommer, at hver tiende udsendte efterfølgende får en psykiatrisk diagnose.

Det er nogle af hovedkonklusionerne i VIVEs omfattende forskningsprojekt for Soldaterlegatet af det psykiske helbred hos de 27.500 soldater, der har været udsendt på internationale militære missioner i perioden fra 1992 til 2012.

Resultaterne blev fremlagt på Veterankonferencen 2022 i Moltkes Palæ i København i går og var en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 2012.

“Familier spiller en stor rolle før, under og navnlig efter udsendelsen. Det kan have store private og personlige omkostninger at være udsendt til krigszoner, og det er intensionen med konferencen at belyse disse konsekvenser,” sagde forskningsdirektør Torben Tranæs.

Forskerne Stéphanie Vincent Lyk-Jensen og Paul Bingley fra VIVE har haft eksklusiv adgang til 1.500 militære missionsrapporter, som de har gransket for at finde ud af præcis, hvem der har været eksponeret for kamphandlinger. Ved hjælp af CPR-registret har forskerne anonymt kunnet sammenholde oplysningerne med andre familiemedlemmer.

Resultaterne viser, at børnene generelt klarer sig markant dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end børn, hvis far ikke har været udsat for kamphandlinger. Familien har også et øget brug af psykofarmaka og opsøger oftere psykiatrisk hjælp.

“Til gengæld er der ingen effekt, hvis man ikke har været udsat for kamp, eller hvis kamphandlingen sker efter afgangsprøven,” sagde seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, VIVE, der tilføjede, at jo flere kamphandlinger, der er på et hold, desto flere på holdet har efterfølgende fået en psykiatrisk diagnose. Et andet markant resultat af forskningen er, at hver 10. hjemvendte soldat har ondt i psyken.

Antallet af soldater fra internationale missioner, der efterfølgende har fået en psykiatrisk diagnose, er steget voldsomt. Der er nu mere end dobbelt så mange med en psykiatrisk diagnose, end der var i 2010.

Dokumentation af kamphandlinger er nyt

“Jeg mener, det er første gang, det er dokumenteret, kamphandlinger har direkte konsekvenser, og at traumer har langt længere gyldighed, end man ville have troet. Det er helt ny viden og giver megen stof til eftertanke,” sagde chefpsykolog Anders Korsgaard, Rigshospitalet, og medlem af Soldaterlegatets legatuddelingskomite.

Han hæfter sig også ved, at forskningen viser, at symptomer på psykiske lidelser ofte viser sig længe efter hjemkomsten. Normalt skal symptomerne vise sig inden for seks måneder for at berettige til erstatning.

“Men seks måneder er alt for kort tid. Vi må tilrettelægge vores veteranpolitik på en helt anden måde.”

Mellem hvert oplæg blev fem små fim vist på storskærm. Filmene viste tre veteraner, Jakob Michaelsen, Mike Holmberg og Chris Breum, sætte ord på deres oplevelser og traumer efter hjemkomsten.

“Jeg har ptsd og kan derfor ikke forblive soldat. Men jeg ville gerne udsendes igen. For der fungerede jeg. Det gør jeg ikke herhjemme,” sagde Mike Holmberg med 11 udsendelser bag sig.

Formand ønsker omvendt bevisbyrde

På konferencen kom det også frem, at mange veteraner fortsat har vanskeligt ved at få arbejdsskadeerstatning. En situation, som chefpsykolog Anders Korsgaard betegnede som ‘mildest talt rystende’.

Formand for Soldaterlegatets bestyrelse, Peter Højland, samlede op som afrunding på konferencen og han kritiserede ligeledes erstatningssagerne.

“Den uanstændigt dårlige og langsommelige behandling, hvor der træffes ulovlige afgørelser, må stoppes. Vi må have en omvendt bevisbyrde, hvor det er staten, der skal bevise det tidsmæssige kriterium. Når den kommende beskæftigelsesminister og forsvarsminister indtager sin post, vil ministrene blive mødt af venlige, men insisterende breve fra Soldaterlegatet.”

Peter Højland hæftede sig ved, at det samlet set trods alt går bedre med at tage imod hjemvendte veteraner.

“Men vi er langt fra i mål endnu. Det er fuldstændig uansvarligt moralsk og økonomisk, at vi ikke behandler de psykiske traumer. Og det allermest triste er langtidseffekterne for familierne. Det kan vi ikke byde veteranernes børn,” sagde Peter Højland, der appellerede til en dialog med Folketinget om veteranernes forhold.

Læs mere om VIVEs undersøgelse og resultater i hæftet Danske hjemvendte soldater.