Erfaringerne fra projektet ’Vejen til et godt hverdagsliv’ viser, at 58 % er kommet tættere på arbejdsmarkedet, mens 96 % har fået et bedre hverdagsliv. Metode og evaluering blev fremlagt for 100 deltagere på en afsluttende konference om veteraner og PTSD den 22. marts i Handicaporganisationernes Hus.
Blandt de fremmødte var blandt andet veteraner, kommunale medarbejdere, sundhedsfaglige og repræsentanter fra Forsvaret samt soldater- og veteranhjem. Formålet med konferencen var at dele ud af erfaringerne fra projektet som netop er afsluttet og evalueret af Institut for Antropologi ved KU.
Projektet er blevet til i samarbejde mellem Handicapidrættens Videnscenter, Soldaterlegatet og PTSD-klinikkerne i Aarhus og København, og formålet var at styrke den sociale rehabilitering af veteraner, der har været i behandling for PTSD.
Første indlæg på konferencen kom fra Peter Due og Torben Persson fra Handicapidrættens Videnscenter, som har været veteranernes 360 graders-konsulenter i projektet. De to konsulenter har til sammen fulgt projektets 24 deltagere. De fortalte om rammerne for projektet, som har bl.a. har indebåret internat på Egmont Højskolen, hjemmebesøg, udebesøg på f.eks. kommunen samt flere sociale arrangementer med de øvrige projektdeltagere.
Et grundelement i konsulenternes arbejde har været at følge veteranerne i mødet med myndigheder, læge, familie og omverdenen i det hele taget. Det har givet en støtte til at overskride nogle grænser og bryde den sociale isolation, men også til at lære at mærke efter og sige stop, når det er nødvendigt.
-Det har ikke været sådan, at man for eksempel mødes klokken 11 sharp. I stedet har vi hele vejen igennem trænet, at man skal mærke efter og komme, når man er klar til det. Eller melde helt fra, hvis man kan mærke, at det ikke ville skidt for én at deltage, forklarede Peter Due.
Tillid og frivillighed
Frivilligheden har været centralt igennem hele projektet. Fokus har været på, hvad den enkelte veteran selv havde lyst til og behov for – både i forhold til de fælles aktiviteter på f.eks. internatet, men også i forhold til indholdet i forløbet.
-Det tager tid at skabe tillid, og først når tilliden er der, kan man komme rigtigt i gang med arbejdet. Når vi besøger veteranerne i hjemmet, er det nemmere at få en fornemmelse af deres udfordringer, og det er nemmere for dem at åbne op. For nogle kan den største udfordring være forholdet til familien, for andre kan det være at få klippet hækken, fortalte Peter videre.
Konsulenterne har lagt vægt på fire områder i arbejdet: Fundament, fællesskaber, rytmer/rutiner og bevægelse. Det er nemlig afgørende, at der er et fungerende hjem, at man får mulighed for at indgå i fællesskaber og at man får opbygget nogle grundlæggende rutiner i forhold til f.eks. søvn, før man kan nå til bevægelse og finde ud af, i hvilken retning ens liv skal bevæge sig. Et andet centralt element er solidaritet.
Panel af veteraner
Fire af projektdeltagerne havde sagt ja til at stille op til et panel, hvor konferencens deltagere kunne spørge ind til projektet.
Veteranen Henrik fortalte, at det, der havde gjort, at han havde fået gavn af projektet var, at Torben havde taget udgangspunkt i, hvor han var og ikke i, hvor han syntes, de skulle starte. Henrik styrede selv, hvad de tog fat i. På den måde fik han lige så stille opbygget sin hverdag og sit sociale liv igen.
En anden projektdeltager, Kim, supplererede:
-Man leder efter nogen, der har det som én selv, og det fandt jeg i de andre projektdeltagere. Der er en forståelse, som andre mennesker ikke kan relatere sig til. Samtidig har Peter overtaget mange opgaver fra mine forældre. Vores forhold er blevet meget bedre, fordi det ikke hele tiden handler om min sygdom.
Tre af de fire paneldeltagere er kommet tættere på arbejdsmarkedet ; to er kommet i praktik inden for deres drømmeerhverv, mens en tredje har startet uddannelse og arbejder som vikar ved siden af. De har dog ikke oplevet meget hjælp hos kommunen.
-De kan stort set ikke andet end at spørge om, hvornår jeg er klar til at komme i arbejde. Men samtidig har de ingen tilbud, der kan hjælpe mig videre. I projektet har de i stedet spurgt: -Hvad kan vi gøre for dig?, forklarer en af paneldeltagerne Søren.
PTSD ødelægger rutinerne
Birgitte Refslund Sørensen og Matti Weisdorf fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet har fulgt projektet tæt og sideløbende skrevet evalueringsrapporten. De har især fokuseret på, hvordan projektdeltagernes hverdag er blevet forbedret i løbet af projektperioden:
-Hverdagen består af en række rutiner, som vi synkroniserer med hinanden, og som samfundet er indrettet efter. De rutiner er ofte ødelagt, når man har PTSD og for eksempel ikke sover regelmæssigt. Det gør det svært at passe ind i resten af samfundet, forklarede Birgitte Refslund Sørensen.
Resultaterne viser, at 23 ud af de 24 deltagere har en følelse af at have fået et bedre hverdagsliv. Desuden er 14 ud af de 24 kommet tættere på arbejdslivet ved enten at være påbegyndt en uddannelse, kommet i praktik eller job.
Hør interview med Thore Clausen, sekretariatchef i Soldaterlegatet og Kristian Jensen, centerleder i Handicapidrættens Videnscenter:
Se video med fire af projektdeltagerne her: Se vores Youtube-kanal – Soldaterlegatet
Denne artikel er blevet til i samarbejde med Maja Sølvstrøm Jensen, Handivid
- ‘Vejen til et godt hverdagsliv’ er blevet til i samarbejde mellem Handicapidrættens Videnscenter, Soldaterlegatet og PTSD-klinikkerne i Aarhus og København med det formål at styrke den sociale rehabilitering af veteraner, der har været i behandling for PTSD. Læs mere om baggrunden for projektet her
- Samarbejdet er blevet fulgt og analyseret af Birgitte Refslund Sørensen og Matti Weisdorf fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Læs evalueringen her
Skrevet af Marie Tanggaard